Sjelens Tidsskrifter
Frit efter Gotter
Frit efter Gotter
Jeg kiendte ei fordum til Kjerligheds Magt:
Jeg skued’ Naturens foreenede Pragt
I Laura og blev dog ei Kjerligheds Træl.
O, da var det Nat i min døsige Sjæl.
Hun sagde mig spøgfuldt: Du vove kun ei,
At følge mig hist paa min eensomme Vei.
Jeg voved’ det dog, og hun optog det vel.
Da dæmrede Morgenen frem i min Sjel.
Blant skyggende Hækker hun vankede nys;
Jeg mødte den Hulde; jeg bad om et Kys:
Hun hang i mit Favntag; o Held mig, o Held!
Nu straaler først Dag i min vaagnede Sjel.