Vise for Naturens Datter, No. 2
(Ikke oversat)
(Ikke oversat)
Før saa let mit Hjerte slog
Frit for heftig Fryd og Kummer.
Arbeid hele Dagen tog;
Natten bragte rolig Slummer.
Ak, den Tid, den Tid svandt hen;
Aldrig faaer jeg den igjen.
Nu, halv sørgende, halv glad
Jeg omkring urolig vanker,
Ønsker mig, og veed ej hvad,
Svarer ofte hen i Tanker.
Bror og Syster spørge mig:
Beste, men hvad fattes dig?
O jeg er saa underlig!
Traaden stedse gaaer i Kurre;
Strikketøjet keeder mig,
Og Klaverets Strenge skurre.
Hjerte, sig mig, hvad du vil
Med den Uroe, med den Ild?
Fader, Moder elske mig;
Broder stedse for mig kjeler;
Søster saa omhyggelig
Al min Uroe med mig deeler:
Hjerte, sig dog hvad det er?
Og hvad vil du have meer?