ViseTil Mel. Hvor herligt, Brødre gik det tilHvor prægtigt dog ei alting gik,Før Arvesynd og DogmatikOg Skjørter kom i Mode!Men Evamoer i Æblet beed;Og Gjeld og Gigt og KjerlighedOg Krig og Jura kom dervedTil vores stakkels Klode.At saae Regres, for sildigt er;Trods Stævning vilde hun ei herFor Hof- og Stads-Ret møde.Men Evadøttre, troer mig kun,At møder ei for Retten hun,Skal Eders søde lille MundUndgjelde hendes Brøde.