Amaryllis
Theokrits tredie Idylle, oversat
Theokrits tredie Idylle, oversat
Omvanker her paa Bjerget, mine Gjeder,
Mens jeg til Amaryllis iiler hen!
O vogt dem, Tityrus, min beste Ven,
Og lad mig see, du dem til Kilden leder.
Men skye omhyggelig
Hin hvide Buk, at den ei stanger dig! —
O, søde Amaryllis, hvorfor kiger
Du ikke ud til mig fra Grotten meer
Og venligen, som før, ”God Dag, min Beste„, siger?
Du hader mig! — O siig mig, er
Jeg da saa grim, naar du mig nærved seer?
O, snarlig, snarlig vil du mig nødsage
Med egen Haand at ende mine Dage. —
See dog, ti Æbler bringer jeg dig her,
Just af det Trae, hvoraf du bød mig plukke.
I Morgen skal jeg bringe mange fleer. —
O, see dog hid, o, hør dog mine Sukke!
O, see, hvor haabløs Kummer nager mig! —
Ak kunde jeg kun til en liden Bie mig gjøre:
Snart, Amaryllis, skulde du mig høre
At surre glad i Grotten ind til dig,
Fremsmuttende blant høje Bregner
Og Epheuløv, hvis Skygge dig omhegner.
Nu først jeg kjender Amor! Den Barbar!
Han vist Løvindebryster diet har,
Og skumlest Lund hans Barndomsvugge var.
Den Grusomme! Hans Ild min Kraft fortærer! —
O du, som tryller henrykt Syn!
Du Faure, med dit sorte Øjebryn!
Ak, i dit Bryst du steenhaardt Hjerte bærer! —
Dog, muligt, at jeg alt for grum dig troer;
Kom, skjænk din Hyrde blot den Lykke
Et Kys paa din tilbedte Mund at trykke!
Ak, selv i tomme Kys dog himmelsk Vellyst boer.-
O skal jeg, skal jeg splitte Krandsen ad,
Som jeg af Epheuløv og Blomster fletted’,
For dig, du søde Pige, fletted’ — —
Hvad skal der blive af mig? Hvad?
Du hører ei min Jammerklage.
Ha, Furier mit Hjerte nage!
Jeg drager strax Skindkjortlen af,
Og Bølgen vorde skal min Grav.
Hist vil jeg springe ned fra Klippens Tinde;
Døer jeg end ei, der dog vil fryde dig
At ses min Qval, thi, grusomme Hyrdinde,
Du hader, o, du hader mig.
Ej vilde Valmu’bladet lyde;
Og hun, som af et Sold kan Skjebner tyde,
Agræo sagde mig jo alt;
”Din varme Kjerlighed jeg seer,
”Men og, at kold din Elskte dig beleer.„ —
En hvidlig Gjed jeg end til dig bevarer;
To favre Dæggekid ved Siden gaae.
Bruunøjet Galathea ikke sparer
Paa Kjertegn for af mig den Gjed at faae;
Og siden du min Ømhed kun besvarer
Med kold ufølsom Spot, hun skal den faae. —
Maaskee, hun kommer snart herhid!
Jeg vil til denne Gran mit Hoved bøje
Og synge om min Qval. Maaskee, hun blid
Skal see til mig, og ynkes ved min Smerte;
Thi idel Steen er dog ej hendes Hjerte. —
Ja, Haabet, som fra mig Fortvivlte hasted’,
Kom smilende igjen. Vandt Hippomenes ei
Sin stolte Pige, da i stormsnart Løb han kasted’
De gyldne Æbler hen paa hendes Vei?
O hvor hun stirred’! hvor hun brændte!
Hvor hun i maalløs Elskov smelted’ hen!
O, var det ei en Hyrde, der antændte
En Kjerlighed, som ingen Grændser kjendte
I Cythereas Bryst? O selv sin døde Ven
Hun kyssed’, favned’, græd og kyssed’ ham igjen.
O, Jasion, din Elskov og din Lykke,
Aleene kjendt af de indvi’de Faa,
Trygt skjult’ i Ceres’s ømme Hjerte laae.
O tause Skov, hvor ofte du ei saae
Diana til sin Barm Endymion at trykke!
En Hyrde kun, dog en Gudindes Ven! —
O, Vee, mit Hoved smerter! Dog det rører
Ei dig. Jeg ende vil min Sang. Du hører
Dog ikke efter den.-
Her, her jeg kraftløs segner hen;
Her skulle Ulvene mit Liig opæde;
O, sødt, som Dands og Leeg, vil dette Syn dig glæde.