Og nu vil jeg synge en Vise en Gang,
en Vise en Gang,
og det skal være en Midsommersang,
mens der gaar Sommerfugledans derude!
Den Dag, Du kigged i Verden ind,
i Verden ind,
da lyste Sankt-Hanssolens røde Skin,
og der gik Sommerfugledans derude.
Det første, Du saa, var en Rosentjørn,
en Rosentjørn,
som nikker til mange smaa Fuglebørn —
Din Vugge var ligesaa blød og lun,
saa blød og lun,
som andre smaa Fugleungers af Dun.
De vilde Roser bad ingen om Lov,
nej, ingen om Lov,
de kiggede nysgærrigt ind, hvor Du sov.
Og Stæren og Svalen med højt Kvivit,
med højt Kvivit,
de fløj til Ruden og gjorde Visit.
Og Rødkælken med sin røde Svans,
sin røde Svans,
lykønsked, fordi Du blev født ved Sankt-Hans.
Men Edderkoppen, som sad i sit Spind,
som sad i sit Spind,
hun glemte at fange en Flue ind!
Og alle smaa Kid i den grønne Vang,
i den grønne Vang,
af Glæde for dig de hopped og sprang.
Græshoppen hilste med Fedelspil,
med Fedelspil,
Bien drak Honning og klinkede til.
Og Oldenborren, som tumlede rundt,
som tumlede rundt,
hun drak saa meget, at hun fik ondt!
Men Gøgen, saasnart han fik vide Besked,
fik vide Besked,
da kukked han lige til Sol gik ned —!
Alle smaa Børn, som er født ved Sankt-Hans,
er født ved Sankt Hans,
hører Blomsterne gro og ser Elverdans.
Hvad Vindene synger, det kan de forstaa,
det kan de forstaa —
De taler med Fugle, de hvisker med Straa — —
De leger med røde Sankt-Hansormeblus,
Sankt-Hansormeblus,
og drikker med Blomster og Solstraaler Dus,
mens der gaar Sommerfugledans derude —!
Se, nu har jeg sunget en Vise for dig,
en Vise for dig,
hvis Du hedder Pip, saa er Visen af mig!
Og der gaar Sommerfugledans derude — —