Nu hilser Dagen dit Komme,
smiler ad Vinduets Rude ind,
leger med Gyldenhaaret
og kysser i Glød din Rosenkind
nu hilser Dagen dit Komme!
Min lille Rosenblomme!
Ræk mig din Haand, saa danser vi to
ind gennem Dagen hin unge
paa barnlige Tankers Silkesko —
min lille Rosenblomme!
Naar Dagen igen er omme,
danser vi ud paa Drømmenes Bro,
træder saa blødt og sagte
paa barnlige Tankers Listesko —
naar Dagen igen er omme — — —