Spring, min Skat, paa bare Ben!
Hop, min Pip, min egen!
Øjet lyst og Sjælen ren —
endnu nænner ingen Sten
at saare dig paa Vejen.
Hop, min Pip, paa bitte Sko
trøstigt henad Vejen!
Altid frejdig, altid fro!
Falder Du en Gang og to,
hvad gør det, min egen!
Aldrig lade sig gaa paa —
op igen at bene!
Dans Du kun, hvor vi maa gaa,
spring paa Pusselanker smaa
over Vejens Stene!
Syng, om nogen gør dig Tort —
Sang er til for Trøsten —
alt, hvad der kan synges bort, —
gør ej bitter, slaar ej haardt,
brug da frejdig Røsten!
Syng ud af din hele Sjæl,
til i tusend Minder
Barnet med den bløde Hæl,
Barnet med den rene Sjæl
frem i Øjet skinner!
Da staar bitte Ben paa Vagt
mellem Torneranker:
Mørket ejer ingen Magt,
naar i Kvindens Sjæl er lagt
Lys af Barnets Tanker.
Spring, min Krøltop, med din Hund!
Hop, min Skat, min egen!
Leg dig glad og stærk og sund —
tidsnok kaster Sorgers Stund
Alvor ind i Legen — — —
hop, min Skat, min egen!