Oppe, hvor alle Guds Engle bor,
har lille Pippip en lille Bror.
Med sorte Øjne og krøllet Haar
leger han i Vorherres Gaard.
Vifter to Vinger, de mindste smaa,
de fineste nogen fik Øje paa,
skærmende rundt om din lille Seng,
saa er det ham, min egen Dreng.
Mærker Du, naar Du gaar vild paa Jord,
en, som drager dig hjem til Mor,
saa er det ham, Du kender bedst:
min krøllede Dreng, Guds vingede Gæst!
Din Haand han holder, hvor Du gaar hen,
Vorherre holder hans Haand igen,
og derfor giver jeg dig saa trygt
i Livet ud uden Angst og Frygt,
— fordi jeg ved, naar jeg selv skal bort,
at En ser langt, der hvor jeg saa kort —
og oppe hvor alle Guds Engle bor,
har lille Pippip en lille Bror!