Livet er fuldt af saa mange Skær —
saa mange Skær —
de truer dig fjærnt, de voxer dig nær —
tro ikke, at al Ting er Solskin her,
ak nej, Pippip!
Skuffelsen væver sin Traad saa lang —
sin Traad saa lang —
ingen har nogentid set, hvor den sprang,
ingen har set, hvor den endte sin Gang,
ak nej, Pippip!
Livet kan have saa kold en Røst —
saa kold en Røst —
Is kan det lægge omkring dit Bryst;
men derfor er Verden ej tom for Trøst,
nej nej, Pippip!
Hadet viser dig nok sin Hæl —
hold ud, Pippip!
Den, som er tro mod Gud og sig selv,
vinder sig dog en lykkelig Sjæl —
hold ud, Pippip!