9. Kjædebrev
(Skreveti Aaret 1811 til Jens Lyngbye, da kaldet Sognepræst til Thunøe)
(Skreveti Aaret 1811 til Jens Lyngbye, da kaldet Sognepræst til Thunøe)
Goddag Hr, Jens! Velkommen hid til Thunøe Land!
Velkommen Nabo, thi naar du mod Vesten stander,
Du seer den Hytte, hvor din gamle Ven nu lander.
Jeg siger Hytte, thi det er en Præstegaard,
Og ikke et Palæ, hvor jeg nu Føden faaer.
Jeg siger Føden, thi det er jo Hovedsagen,
Og en Taar Øl man faaer vel sagtens og til Maden.
Jeg siger Øl, thi vinen nu lidt kostbar falder,
Og bare Vand i Tarmene slaaer tidt Rabalder.
Jeg siger Tarmene, thi Mave jeg ej har,
Men er saa tynd og slunken, som jeg altid var.
Jeg siger var, thi nu jeg efter Fedme tragter,
Og fra en smal Adjunct bli’er til en tyk Forpagter.
Jeg siger smal Adjunct, thi de blier ikke fede,
Som maae ved Husmandskost paa et Cateder svede.
Jeg siger svede, thi en god Motion det gi’er,
Naar baade traadt og sparket man tillige bli’er.
Jeg siger traadt, men mener ellers oversnøflet,
For Disputere-Lyst tilstrækkeligt Karnøflet,
Karnøflet siger jeg, thi slig en Hovedgrund
Ei refuteres let, som denne: Knegt, hold Mund!
Jeg siger Hovedgrund, thi hvordan man sig vrider,
Man immer dog tilsidst i sure Æble bider.
Jeg siger sure, thi det koster megen Møie,
Dumhed igaar, idag, imorgen at fordøie.
Jeg siger Dumhed, thi det kalder man Sottise,
Naar der er lidt Forstand i visse Folks Malice.
Jeg siger visse Folk, for jeg vil ingen nævne,
De ellers kunne sige paa mig og Mine hævne.
Jeg siger Mine, thi jeg haver mig en Kone,
Jeg ikke bytte gad for Svearikes Throne.
Jeg siger Svea, thi man der saa svimmelt sidder;
Jeg troer, at jeg faldt ned, om jeg endog var Ridder.
Jeg siger troer, thi man kan dog ej altid vide,
Om en Forpagter ej Statshesten kunde ride.
Forpagter siger jeg, thi det er Andres Ager,
Hvoraf jeg nu skal tærske Korn til mine Kager.
Jeg siger Ager, thi her er slet ingen Enge,
Ej heller noget Træe hvori man sig kan hænge.
Jeg siger hænge, thi her er slet ingen Søe,
Ja neppen nok en Dam, hvori man kunde døe.
Jeg siger kunde, thi det er ei sagt, man vil,
Man er endnu for ung og lykkelig dertil.
Jeg siger lykkelig, thi Penge jeg ej har,
Man Sundhed derimod, etcætera, min Faer!
Jeg siger cætera, thi Skjæbnen har beæret
Mig med sit Venskab og en frugtbar Viv foræret.
Jeg siger frugtbar, thi alt i det første Aar
En Vugge med to Rollinger paa Gulvet staaer.
Jeg siger Rollinger, thi de er bitte smaa;
Det er kun et Par Aar, da man den første saae.
Jeg siger man, thi jeg var ikke selv tilstæde,
Da hans Tilstedeværelse begyndte med stor Glæde.
Jeg siger Glæde, thi det er en sand Plaiseer,
Naar tvende Elskende — jeg vil sige meer.
Jeg siger meer, thi sligt tør man slet ikke skrive,
For Hovedet ej af Blufærdighed at rive.
Jeg siger Hovedet, Thi naar først det er borte,
For Resten jeg ej gi’er en gammel lurvet Skjorte.
Jeg siger Skjorte, thi naar jeg haver ingen Særk,
Men stop nu! denne Digression var lidt for stærk.
Jeg siger Digression, thi egentlig jeg vilde
Dig bede, komme ofte her hos mig til Gilde,
Jeg siger Gilde, men jeg mener Smørrebrød
Med Ost og Pølse paa, samt Godtøl til vor Død.
Jeg siger til vor Død, thi saa er Smauserie,
Samt Kyssen, Drikken, og saa videre forbi.
Som os foruden dem i Jordens Dal fornøjer.
Jeg siger Dal, thi Jylland er et bakket Land.
Enfin, min søde Ven! kom nu saasnart Du kan!
Jeg siger Ven, men mener ogsaa din Veninde,
Jeg ønsker hende snarlig her hos mig at finde.
Jeg siger snarlig, thi min kjære Hr, Jens Lyngbye,
Naar Vinden østlig er, saa skynd Dig hid til Dyngbye.
Jeg siger Dyngbye, men jeg mener Randlev Bye;
Did skal Du paa en Skude fra Din Fæstning tye.
Jeg siger Fæstning, thi Du er for Gjæster sikker,
Kun ikke for Besøg udaf din Ven Steen Blicher.