8. Epilog
(Ved Saisonens Aabning den 28de October med en Holbergsk Comoedie)
(Ved Saisonens Aabning den 28de October med en Holbergsk Comoedie)
God Aften Allesammen! og mange Tak for sidst!
— I see saa nøje paa mig? — I Kjende mig dog vist?
Jeg hedder ellers Henrik med gunstig Permission,
Det er jo mig, som tjente hos denne Hr. Baron,
Man ogsaa kaldte Holberg. Den gode Mand er død,
Og spiser hos Apollo paa Parnasset nu sit Brød.
Som sagt, han er vel død nu; dog gaaer han stærkt igjen,
Og spøger meget ofte, især om Vinteren;
Og hvor man har lidt Løjer, der er han gjerne med,
Og skal han selv ej komme, han sender mig afsted.
Saa har han dennesinde mig sendt fra Skjaldechor,
At takke for den Ære, I viste ham ifjor!
Og skal det stedse være ham til stor Contentement,
Om unde yngre Skjaldes alamodiske Sang
I ej forarges over hans gammeldags Maneer,
Men ad hans Skjemt imellem og ret af Hjertet leer.
Hernæst bød han mig sige:han vidste meget godt,
Hvad der forsamler Eder idag i dette Slot.
Han har i Almanakken sat Kors ved denne Dag,
Og hejset paa Parnassus det gamle danske Flag.
Den første Danneqvinde, vor gode Konges Viv,
Paa denne Dag begyndte sit skjønne Jordeliv;
Thi maae han og deeltage udi den høje Lyst,
Som fylder og som hæver hver Danneborgers Bryst;
Og blander han sin Stemme med det almene Raab:
„Maria længe leve! de Danskes Fryd og Haab!”