Jens Baggesen (1764–1826)

          Jeg er ei rigtig i min Krop,

Saalidt som i den Kno paa Fingren,

Der saaret blev i sidste Hop

Med ham, der selv til Hammersvingren,

Hvis Dyst han bød ham, sagde Top.

Jeg stod og lidt for sildig op —

Fordi jeg gik i Seng for silde;

I Halsen sidder mig en Prop

Af Fløiten efter sidste Gilde,

Hvori Dulon jeg være vilde —

En Prop, som knap blir trukken op

Af nogen anden Proppetrækker

End den, der selve Flasken brækker

Og siger til min Fløiten Stop.

          Aarsagen, hvi jeg dette vrøvler,

Ved Hielp af en elendig Pen,

Til dig, min gode friske Ven,

Er, sandt at sige, mine Støvler —

Som, hvis jeg ret besinder mig,

Jeg lod i Aftes staae hos dig —

Og som jeg paa min Portners Vinge

Fra høien Lidskialf, hvor du boer¹,

Mig gierne ned igien lod bringe

Paa den besølte franske Jord.

I Silkestrømper kan jeg ikke

Dig dette Bud personlig skikke;

Dertil er Veien alt for myg,

Dertil er Strømperne for nette,

Og Skoene ei noksom tætte,

Og jeg desuden selv for syg.

Lev vel! og hav mig altid kiær,

Naar jeg er vittig, naar jeg vrøvler;

Naar jeg er vagen, naar jeg snøvler;

Naar jeg er fiern, naar jeg er nær —

Med eller uden Skoe og Støvler —

Frisk eller syg — og overbær

Med Sluddren i Billetten her!