ParadiisfuglenTil Frøken Adelaide BrunDu med Edens reene MelodierI det lille kiælne spæde Bryst;Du, hvis Flugt og Svæven, naar du tier,Tryller Øiet med en Himmels Lyst!Skiønne hovedlyse, hiertevarme,Vingefavre Fugl fra Paradiis!Sig, hvordan forvildte du dig armeNed til Støvets Ørk og Livets Iis?Hvordan kunde du det Ly forlade,Hvor i Ætherdufte du dig svangMellem Lysets Rosenlundes Blade,Mens omkring dig Søsterengle sang?Hvor din Uskylds søde Drømme spilledMed sig selv i Salighedens Favn,Og hvor ingen Veemods Taare trilledPaa din Kind ved Idealets Savn?Greb en Hvirvel dig paa hine Toppe,Hvor du først slog dine Vinger ud?Ak! saa stormer det og selv deroppeMellem Straaler nærmere ved Gud?Sommerfugle flagre, glimre, brændeFor i Venskabs Leeg at fange dig —Venner de! — som ganske dig miskiende,Ved at troe din Flagren deres lig!Mandfolk er det! — Flygtning fra dit Eden,Vogt dig vel, de Falskes Hegn at troe!Kun i Elskovs Helligdom hernedenKan du flagre frit og rolig boe!Hvor det lyse Hoveds IdealerOg det varme Hiertes favne sigI et Tryllerie, som toner, maler,Og hensvæver, din Erindrings lig:Kun, i denne Lund, hvor Skiønhed bygger,Hvælvet om af Evighedens Eeg,Kan i Lilieduft og RosenskyggerDu gientage her din fordums Leeg.Spørger du, hvor den paa Jorden findes?Fløi saa gierne did fra Sværmen her —Over Skyer høit dens Tempel tindes;Og den er, du Engel, hvor jeg er!»Hvem er jeg da vel?« — Os begge fatterSværmen ei, din Uskyld flagrer i;O! men elsk mig trygt, du Himmels Datter!Jeg er din Veninde — Poesie.