Eeneste blandt Edens Saligheder,
Som blev levnet os i Livets Nød,
Som jeg daglig længselfuld tilbeder,
Søde, korte, tidt gientagne Død!
Forsmag paa den Roe, som venlig smiler
Fra det Støv, hvor sødt min Fader hviler!
Tak for hvert et Blund, som lod mig smage
Glemsels Nektar i dit hulde Skiød!
Tak for hver en Gang du Livets Dage
Sødt mig lønnede med natlig Død!
Tak fra mig, og tusinde, som nyde
Blot den Lyst, som dine Drømme byde!
Edderfulde Nag mit Bryst forgifte;
Tungt jeg aander Livets qvalme Luft:
Dødens Broder! ofte du mig vifte
Huldt imøde Lethes linde Duft,
Til engang, gid snart! jeg i dens Bølger
Mig, og Slangen i mit Hierte dølger!