I, Herrens høie Lys, som over Himlen gaaer
At bringe Verden Dag og Nat, Maaned og Aar!
I grændse Rummet af, saavelsom maale Tiden,
Hvori den jordiske Udvikling dannes siden.
Jer Dont er misforstaaet tidt af os paa Jorden,
Og Navn af Skjæbnestyrere er eder vorden.
I ere Guder ei, jer skjuler Skyens Hale,
Formørkning, Undergang; og I maae aarlig dale.
Skjøndt kun Guds Tjenere, I have stillet jer
Imellem ham og os, retsom Lakaier her,
Der mellem Drot og Folk sig stille, og fordunkle
Regentens ægte Glands med Glimmerværk, som funkle.
Gaa, stolte Tjenere! I maae ei Veien spærre,
Gaa, Stjerne, Maane, Sol! Meld mig hos eders Herre!
Fr. Rückert.