O havde jeg bare Tid dertil,
Fanny kjære! saa sukkede jeg,
Og hvert et Smiil, al Øiets Ild
Det blev til Graad for dig.
Mcd Elskov, Slummer og Skjemt
Mit Liv er saa occupeert,
At Timen, til Graaden bestemt,
Har altid mit Hjerte geneert.
Forlang derfor ikke af din,
Din Beiler meer, end han kan!
Elskov bør vistnok bades i Viin
Og forkjøler sig sikkert i Vand.
Mit Hjerte speiler dig af saa klart,
Du er saa uendelig smuk;
Men Speilet forstyrredes snart,
Hvis det blev taaget af Suk.
Det volder Skjønhed megen Brøst
At sees gjennem Sorgens Slør,
Og blot for at see den rigtig lyst
Er mit Øie klart som før.
Vent derfor ikke paa Vok og Vee,
Fanny! det er forgjæves, du;
Kan Solskin ikke smelte din Snee,
Regn gjør det mindre endnu.
Th. Moore.