Ro sagte, Roerkarl, hid, at Ingens Øren veed
Undtagen hendes kun paa Jord, hvorhen vi gled.
Var Himlen rig paa Tunger som paa Øine — mange Tak!
Saa fik om unge Folk som mig man Snik for Snak.
Læg stille, Roerkarl, an! hys hys! Som sagt,
Jeg stiger paa Balconens Gitterværk, du holder Vagt.
O, havde vi for Himlens Skyld det halve Bryderi,
Som Dag og Nat for Damernes, hvad var for Engle vi!
Th. Moore.