O havde jeg bare Tid dertil,
Fanny kjære! saa sukkede jeg,
Og hvert et Smiil, al Øiets Ild
Det blev til Graad for dig.
Mcd Elskov, Slummer og Skiemt
Mit Liv er saa occupeert,
At Timen, til Graaden bestemt,
Har altid mit Hjerte geneert.
Forlang derfor ikke af din,
Din Beiler meer end han kan;
Elskov bør vistnok bades i Viin
Og forkjøler sig sikkert i Vand.
Mit Hjerte speiler dig af saa klart,
Du er saa uendelig smuk
Men Speilet forstyrredes snart
Hvis det blev taaget af Suk.
Det volder Skjønhed megen Brøst
At sees gjennem Sorgens Slør
Og blot for at see den rigtig lyst
Er mit Øie klart som før
Vent derfor ikke paa Vok og Vee
Fanny, det er forgjæves, du,
Kan Solskin ikke smelte din Snee
Regn gjør det mindre endnu.
Th. Moore.