A. W. Brorsons Fødselsdag
(1880)
(1880)
Efteraarsstormen paa susende Vinger
Henover Skovenes Kroner sig svinger;
Faunus sit yndige Tempel har lukt.
Vinteren kommer, den iisklædte Kæmpe,
Solen de glødende Flammer maa dæmpe;
Men i vort Hjerte er Flammen ei slukt.
Festen, der samler os, kjender ei Kulde;
Muserne vinke, de venlige, hulde,
Muserne nævne et dyrebart Navn.
Alle med Jubel vi Navnet gjentage —
„Brorson!” og vaske, din Alderdoms Dage
Blidt maae forsødes i Kærligheds Favn.
Videnskabslyset for Mange Du tændte;
Mange, som ud fra din Skole Du sendte,
Virke med Hæder for Konge og Land.
Det er din Udsæd, som Frugterne bærer
Kjernen, Du lagde i Aanden som Lærer,
Modnes til Frugt hos den daadfulde Mand.
End ei som Olding dit Kald Du forlader,
End vil Du virke som Leder og Fader,
Leve og døe under Musernes Flag.
Himlen din hellige Stræben velsigne!
Gid dine Alderdomsdage maae ligne
Høstens den klareste, lifligste Dag!