Til Göthe
(I Anledning af hans eneste Søns Død.)
(I Anledning af hans eneste Søns Død.)
(1830)
(1830)
Saa er Du barnløs, gamle Digtergubbe!
Den unge Stav faldt fra din Alderdom.
O! skal da Digterstammens hellige Stubbe
Staae uden Skud, naar selv Du segner om?
Bestandigt grønne er din Laures Blade,
Dit Laurbærtræ ei Dødens Orme skade;
Men ak! — dit Stamtræes friske Green gik ud.
Han gik til Romas lyse Kunstnersale;
Den evige Genius Digtersønnen saae;
Da hented den fra Jordens Taagedale
Den store Faders Søn til Himlens Blaae.
„Seent Verden skal igjen en Göthe finde;”
„Thi leve han, imedens Slægter svinde!”
„Thi leve han, selv mens hans Elskte døe!”
Du arme Fader! streng er Herskerdommen,
Og ingen Balsom læger dette Slag.
Din Alders kolde Vinterdag er kommen;
Den muntre Svale flygter fra dit Tag.
Dog — lad dit Savn for dybt Dig ei bedrøve!
Thi Børn Du har, som Døden ei kan røve,
Som skulle rosenstrøe din Digtergrav.
Din Werther med det tunge, sjeldne Hjerte
Skal plante Korset paa sin Faders Grav;
Den ædle Dorothea, fuld af Smerte,
Skal slynge Roser om den brudte Stav.
Og Göz skal med sin djerve Heltetunge
Dir Hædersdrapa over Graven sjunge,
Saa lydt det høres skal paa viden Jord.
O! trøst Dig da, Du sjeldne, sjeldne Fader!
Din dødelige Søn til Himlen gik.
En Børneflok, som Jorden ei forlader,
Udødelig staaer for dit Faderblik.
I Himlen og paa Jorden har Du Sønner;
Udødelighed her dit Navn belønner,
Og hist din Søn som Engel møder Dig.