Mange Hænder idag Dig række glimrende Gaver,
Smykker af Perler og Guld, Silke og fineste Fløiel,
Ak! Hvad bringer da jeg? Hvad skal min Følelse tolke?
Hvad skal forkynde min Tak, vidne, jeg føler dit Værd?
Ikke haver jeg Guld, ei heller Perlernes Rader;
O! men behøves da de, for at fryde din Aand?
Nei! din herlige Sjæl har bedre Smykker end Guldet:
Størst Du er ved Dig selv; alt Andet vorder da Lidet;
Rosen behøver ei Hyacinthen til Pryd.
Men Du vil ikke forsmaae et Hjertes venlige Hyldest;
Hjertet har ogsaa Guld, ægte Taknemmelighed;
Og Du vil ikke forsmaae min simple Fødselsdagshilsen;
Det er Høiagtelses Blomst, jeg Dig bringer idag.
Hvad idag? Nei! altid den groer og voxer i Sjælen,
Aldrig visne den kan, ligesaalidt som min Aand;
Eet Slags Perler jeg har, dem har jeg ofte Dig offret,
Naar Du ikke det saae, naar jeg Dig ikke var nær.
Tidt blev jeg inderlig rørt, naar dit Hjertes Adel jeg skued,
Naar for mit undrende Blik Sjælen folded sig ud.
Da bleve Perlerne til, da fødtes de klare og runde;
Men de opløftes igjen, stege til Himlen som Bøn.
Thi naar en Taare, saasnart den skabes, atter forsvinder,
Hæver den sig til Gud, vinker Belønningen ned.
Ei vil Du vredes da, at jeg mig nærmer tomhændet;
Perlerne ginge til Gud; der Du dem finder engang.
Og skjøndt Mange idag Dig ønske Himmelens Gaver,
Ønske Velsignelse Dig, ønske Dig Lykke og Fryd,
Ingen, det veed jeg dog vist, kan bede af fuldere Hjerte:
Store Belønner! o, Du signe den ædleste Sjæl!