Til den ubekjendte Enke, der udsatte Præmien for Mindesangen
(Ved Sangens Oversendelse.)
(Ved Sangens Oversendelse.)
(1821)
(1821)
Du bød os ud paa eviggrønne Eng,
For under Himlens ætherrene Bue,
Begeistrede af Andagts Offerlue,
Til Sang at røre Davidharpens Streng.
Forvoven fulgte jeg med Skaren ud,
Og sang, og zittrede af hellig Glæde;
Jo nærmere jeg svang mig Lysets Sæde,
Desmere Støvet bævede for Gud.
Hvad da der dybt sig rørte i min Aand,
Det stræbte jeg at tolke gjennem Toner,
Og Lønnen blev den skjønneste blandt Kroner,
En Digterkrands, beredt af Fromheds Haand.
Modtag da huld den glade Ynglings Sang!
Modtag hans Tak, Du ædle Danneqvinde!
Gid stedse han dit Bifaldssmil maa vinde!
Da fordrer han ei større Digterrang.