I Julius’s Stambog
(1819)
(1819)
I Livets Dal en Rose staaer,
En Lilie staaer ved Siden;
Og hvor de groe, er evig Vaar,
De falme ei med Tiden.
Hver Yngling haver Lilien kjær;
Men Rosen elskes dog især.
Enhver, som skuer Liliens Snee
Og Rosens Purpurrødme,
Kan sig ei mæt i Glandsen see;
Han smager Livets Sødme.
Hver ædel Mø har Rosen kjær;
Men Lilien elsker hun især.
Gid Du maa baade Lilien faae,
Og Dig ved Rosen fryde!
Da skal Du fast i Modgang staae,
Og Lykken dobbelt nyde.
Viid: Rosens Navn er Kjærlighed,
Og Liliens er Uskyldighed.