Klart straalende fra fjerne Hedenold,
Omslyngt med Laurbærløv og Egekrandse,
Dit Navn, o Herluf! lyser til os end,
Af Saga ristet og beskint af Dyder.
Derfor var og den Lag, som gav os Dig,
Den største Glædesfest for dine Sønner,
Derfor igjen iaar din Børneflok
Langt borte saae hiin skjønne Dag oprinde.
Men hvordan skal vor Glæde vise sig?
Saa spurgte vi; thi ædel maa den være;
Thalia vinkte: Kommer hid til mig!
Mit Huus et Tempel er for skyldfrie Glæde.
See! vi har fulgt Gudindens hulde Vink:
Thalias Tempel ville vi oplukke.
Dog ængsteligt vi end ved Døren staae;
Thi første Gang vi Templet skal betræde;
Dog vi gaae ind; men undres maa det ei,
Om unge Præst ei værdigt Offer bringer.