Arma og Vilhelm
(1815)
(1815)
Hver Ynglings Hjerte saa aabent staaer
For Elskovs Følelser søde;
Og Møens Hjerte saa kjærligt slaaer,
Af Elskov Kinderne gløde.
En Lue brændte i Vilhelms Bryst
Saa høi, saa reen og saa kjærlig;
Han følte Elskovs salige Lyst,
Og drømte Jorden saa herlig.
„O, Anna! elskte Du ogsaa mig,
„Hvad var mig at ønske mere?
„Da var jeg saa glad og lykkelig,
„Og vilde det evig være.”
„O! tør jeg troe, det flammer for mig,
„Dit rene, dydige Hjerte?
„Turde jeg Kjæreste kalde Dig,
„Da blev mig til Lyst hver Smerte.”
„Vel saae jeg ofte dit Øiekast
„Saa venligen mit at møde;
„Men Du det nedslog atter i Hast,
„Og Kinderne blev Dig saa røde.”
„O! tør jeg fordre din elskte Haand?
„Vil Du mig give dit Hjerte?
„Endnu maa jeg bære min Smerte.”
Saa klagede Vilhelm stedse i Løn,
Saa martrede Tvivl hans Hjerte;
„Gud Fader! hør min brændende Bøn,”
Saa bad han, „og end min Smerte!”
Og Anna fandt Vilhelm saa elskelig,
Skjøndt Vilhelm vidste det ikke.
„O! Gud i det Høie! bønhør Du mig!
„O! lad ham forstaae mine Blikke!”
„O! lad mig vorde hans kaarne Brud!
„Jeg elsker ham jo saa saare,
„Og aldrig slukkes den Flamme ud,
„Før paa min Dødningebaare.”
Saa bad den Hulde hver Aftenstund,
For Søvnens Sødhed nedsvæved;
Saa klang det fra hendes Rosenmund,
Før Solen i Øst sig hæved.
Hvor Vilhelm færdedes, hvor han gik,
For Øiet Anna ham svæved,
Og naar det Billed kom for hans Blik,
Strax Hjertet i Barmen ham bæved.
En venlig Aften i stille Lund
Gik Vilhelm ene og sukked,
Mens Dagens Konge mod Havets Bund
Indsvøbt i Purpur, neddukked.
Hvor Vilhelm sit Blik end vendte hen,
Han syntes Anna at kjende;
Men ak! han nedslog det snart igjen —
En Busk antog han for hende.
En Taare fra Øiet trilled ned,
Et Suk sig sneg fra hans Indre:
„Ak! Anna! vidste Du, hvad jeg leed!
„Kun Du min Smerte kan lindre.”
Saa tankefuld mod Løvhytten hen
I Lundens Tykning han vanker;
Men da han nærmede sig mod den,
Han vaktes af sine Tanker.
Derinde en deilig Stemme lød
Blid, som Philomeles Klukke,
En Harpe klang saa traurig og sød:
Strax taug nu hans Sorg og Sukke.
Sagte han Busken tilside drog,
Og vovede ind at kige;
Og Den, som sang, og som Harpen slog,
Var Anna, hans elskede Pige.
Han stod fortryllet ved Pigens Sang,
Han skued’, lytted’ og hørte,
Og hver en Lyd, der fra Harpen klang,
Dybt ind i Hjertet ham rørte.
„O! Gud, som hører Svagheds Røst,
„Der from i Sind Dig paakalder,
„Gyd i mit Hjerte lindrende Trøst,
„Før jeg af Kummer henfalder!”
„Jeg elsker Vilhelm saa inderlig,
„Ja! reen og høi er den Flamme;
„O! lad ham da ogsaa elske mig!
„Lad mine Blikke ham ramme!”
„O! kjendte han kun den Elskovsild,
„Som ene han kunde tænde,
„En Lue saa reen og høi og mild
„Strax i hans Barm vilde brænde.”
„Jeg kjender den,” raabte Vilhelm ud,
Og foer i sin Elsktes Arme.
O Himmel! O Jesu! Gode Gud!
„Saa vilde Du Dig forbarme.”
Saa raabte de begge, og Mund Paa Mund
Nu sad’ de salige Tvende,
Og Kjærlighedspagt til samme Stund
Blev sluttet til Livets Ende.
Thi Ynglingens Hjerte saa aabent staaer
For Elskovs Følelser søde;
Og Møens Hjerte saa kjærligt slaaer,
Af Elskov Kinderne gløde.