Til Louise Dorothea Monrad
Paris, den 28de Aug. 1876
Paris, den 28de Aug. 1876
Saa Du vil seile over salten Vand
Med Fremtids Haab, i Følge med din Kjære?
Saa Du forlade vil det eneste Land,
Hvor der er værd og rigtig godt at være?
Du bytter bort vor grønne Bøgelund,
Som venligt, svalt din varme Kind omsløred,
Og vælger Solen, som Dig farver brunn?
Du Hveden glemme vil for Sukkerrøret?
O, Du gjør Ret! Imens vi vandre her,
Vi bør med modigt Hjerte Lykken friste;
Men jeg — jeg nægter ei, det gaaer mig nær,
At jeg maa sige et Farvel, — det sidste.
Jeg staaer nu paa det sidste, lave Trin,
Saa hvert Minut, som gaaer, jeg kan jo vente
Et Tryk af den forfærdelige Vind,
Som bort til Dybet Myriader sendte.
Fra Dig blev mig en Længselstaare bragt,
Mens her jeg lever, skal den være Vagt!
Om Mindet, — skjøndt jeg pleier ei at glemme.
Lev vel! — At mødes meer paa Livets Strøm,
Det hører vist for os til det Umulige.
— En Hilsen, kjærlig, men veemodig øm,
Medfølger her fra Ida og fra Julie.