Til Julie
Paris, den 7de Decbr. 1876
Paris, den 7de Decbr. 1876
Din Himmel er kun skummel, graa,
Der smiler ingen Stribe blaa,
Ei Lys, ei Glæde
Er Dig tilstede, —
Tung er den Sti, Du vandrer paa.
Der Noget er, som hedder Haab,
Paakaldt af tusind Hjerters Raab;
For ei at briste,
Maae dukke dybt i Taalmods Daab.
Blandt dem er Du! — Den bittre Tid
Har jo ei gjort Dig mindre blid.
I Livets Mørke
Med Mod og Styrke
Du gik saa sød i Sorgens Strid.
Der er en Gud! — Jeg tvivler ei,
Hans Retfærd gaaer jo rette Vei;
Jeg bad Ham gjerne,
Men kan ei fjerne
Den Frygt: Han vil ei høre mig.
Min Bøn for Hende: „Tænk Dig om,
„O, Gud! Lad ene ved din Dom
„Mit Hjerte bøde, —
„Men skaan min Søde,
„Velsignede, som er saa from!
„Hun har, trods Livets bittre Qval,
„Tilkjæmpet sig en Capital,
„Hvis rige Renter
„En gang Hun henter
„Hos Dig i Paradisets Dal.
’„O, lad mig vandre først herfra!
„Men spar mig Hende indtil da!
„Lad hist mig møde
„Min Elskte, Søde! —
„Saa er Du god! — Hallelujah!”