Til Ada Frederiksen
født Monrad
født Monrad
Paris, den 16de Aug. 1876
Paris, den 16de Aug. 1876
Hvor Du er venlig mod din Onkel!
Skjøndt — ak! — din Himmel tidt blev dunkel,
Du glemmer derfor ei os Andre,
Som endnu her i Dalen vandre.
(Det aldrig i min Smag kan falde
Vor skjønne, lyse Jord at kalde
En Jammerdal, skjøndt her os rannner
Tidt Slag, der vække Hjertets Jammer.)
Jeg takker Dig, at Du har villet
Mig glæde ved den Lilles Billed!
Det gjemmes skal blandt Contrafeier
Af andre Kjære, som jeg eier.
Hils hende smukt! — Du og din Mage
En venlig Hilsen selv modtage!
Lev vel! lev vel! gid dine Dage
Maae fjerne Dig fra Sorg og Klage!
Du er en dygtig Danneqvinde,
Du kan dit rige Mod gjenvinde!