Hun alene
Paris, den 7de Decbr. 1871
Paris, den 7de Decbr. 1871
Den første Gang, jeg Hende saae,
Som nu er trofast ved min Side,
I Hendes unge Øine blaae
To store, blanke Taarer laae
Og saaes paa Kindens Roser glide.
Et varsel! — ak, jeg saae jo tidt
De Taarer vandre samme Veie!
Jeg saae jo Alt, hvad hun har lidt,
Hvad hun med Mod ved Dag har stridt,
Mens Taaren væded Nattens Leie.
Dog Gud lod naadigt tidt mig see
De søde Øine glade smile!
De Smiil, de dræbte al min Vee,
De smeltede mit Hjertes Snee
Og fik min vilde Sjæl til Hvile.
De frelste mig, — jeg veed det vist, —
De førte mig fra Nat til Dagen;
De drog mig — i den sidste Frist —
Bort fra min Fortids Afgrund hist,
Hvor jeg af Svimmel stod betagen.
— Derfor jeg takker ydmygt Gud
Hver Aften seent, hver tidlig Morgen,
At Han mig gav en saadan Brud,
Der slettede mit Skyldbrev ud
Og blev mig for min Frelse Borgen!