Til Oluf Bang
Den 2den Juni 1871
Den 2den Juni 1871
Der var en lille Pige,
En ret uskyldig Een;
Hun gik sin Ungdoms vandring
Saa fromt paa fine Been.
Hun havde blonde Krøller,
Blaae Øine, Kinden rød;
Og Hiinlen havde naadigt
Gjort hende rigtig sød!
Hun fik sig en Veninde,
Som ømt hun hængte ved;
Veninden havde og lige
Sit Hjerte paa rette Sted.
Men see! — Venindens Fader
Var just en saadan Mand,
At paa det rene Skjønne
Han havde god Forstand.
Og denne Fader var selv jo
Saa ædel, klog og smuk,
Med Hjertet lige aabent
For Sorgs og Glædes Suk.
Og hvor sin Fod han satte
I Smertens Bolig ind,
Der blomstred Fred og Sundhed
Baade i Sind og Skind.
I den Mands store Hjerte
Den Lille fik et Sted,
Hvor hun i hele Livet
Fandt Trøst og Kjærlighed!
Men Den, som nu med Hende
Staaer i en hellig Pagt,
Og som hver Stund erkjender
Hendes Yndes hulde Magt, —
Han vover at fremsende
En Hilsen her til Den,
Som ved sit Hjertes Rigdom
Har viist sig Hendes Ven!
Tilgiv, Hr. Conferentsraad!
Tag dette ei blot som Ord!
Der er dog noget Mere,
End selv maaskee De troer.
Dybt — trofast i mit Hjerte
Taknemligheden boer,
Og som en Immortelle
Den dufter sødt — og groer!