Til Julie
Paris, Juleaften 1871
Paris, Juleaften 1871
Jeg tog mig den Frihed
At bringe en Klokke,
lsvorined Du din Kirsten
Kan vække og lokke.
Jeg tog inig den Frihed
At bringe et Lukke,
Som hindrer, at Himlens
Forelskede Sukke,
Der kun ere kolde,
Ei varme som mine,
Skal volde Dig Hoste
Og andet Slags Pine!
Nu kommer jeg her, Du!
Med Noget for Næsen;
Den Stakkel forsømmes
Og er just saa kræsen.
Skjøndt Duften, Du aander
Af Flasken, er fremmed,
Jeg ønsked, den førte
Din Tanke til Hjemmet,
Til Danemarks Sommer,
Til Lunde og Haner,
Hvor Himlen fremlokker
Sine duftende Gaver;
Hvor Sommerfugl dandser,
— Den kjender just Skikken! —
Mens Drosler og Lærker
Besørge Musiken;
Hvor Bøgen i Skoven
Med Haab-grønne Blade
Gjør sorgfulde Øine
Saa friske og glade;
Hvor Høet alt ligger
Fuldt krydret paa Marken,
Og Karpen sølvblinkende
Snoer sig i Parken;
Hvor Klokkerne synge
Sødt Solen til Hvile,
Og Stjernerne vrimle
Paa Himlen og smile;
Hvor tusinde andre
Fornøieligheder
Dig minde om venlige
Timer og Steder!
— O! kunde den Duft dog
Som Flasken mon gjemme,
Eet saligt Minut faae
Dig bragt til at glemme!