Hector har af det runde Fad
Ædt og slikket, saameget han gad;
Nu faaer han sig en Middagsluur,
Og saa kommer ogsaa de Andre paa Tuur;
Af Fadet nippe de Kyllinger smaa
Krummer og Gryn; — det maae de forstaae!
Høit paa Tønden der staaer en Fyr,
Han gik saa gjerne paa Eventyr;
Han tog sig gjerne en Part i Grunden,
Ifald han stoled paa Freden og Hunden:
Jeg raader Dig, Skade! vaer dog Pelsen,
Du kunde snart faae en alvorlig Hilsen.