Her er en Piben! her er en Qvidder!
Hvor mangen Fugl her i Bure sidder,
Der hist i Skovens grønne Slot,
Havde det før saa frit og godt
Paa friske Grene, i de milde Vinde, —
Nu sidde de kun paa tørre Pinde!
De mistede i det snevre Buur
Al deres Sang og muntre Natur.
Jeg veed nok, havde jeg bare Penge,
Betænkte jeg mig slet ikke længe,
Men kjøbte dem løs, og lod dem saa
Alle flyve under Himlens Blaae.