En Sommervind over Søen gaaer,
Paa Høien græsse de Lam og Faar,
Mens Hyrden ligger paa Engen blød;
Han har nu spiist sit Aftenbrød
Og drukket af Leglen og tørret sin Mund,
Nu tænker han og paa sin vevre Hund.
Han fløiter; og hurtig hid den springer.
Mens venligt med sin Hale den svinger.
Nu snuser han til den lækkre Bid,
Hvormed hans Herre ham lokked hid;
Thi han vil vide, hvad det kan være,
Før han det roligt tør fortære.