Som Lærken hilser Morgengry
Med Sang høit under klare Sky;
Som Nattergalen, skjult i Krat,
Lovsynger stille Sommernat;
Som Kilden sødt, naar Vaar begynder,
Sin Vuggesang for Rosen nynner;
Som Luftens Suk, der suged mæt
Sig af Violens Aandedræt; —
Saa klar, saa blid, saa glad, saa mild
Idag min Stræng sig stemme vil,
Saa fuld af Liv, saa rig paa Lyst
Sig løfter Stemmen fra mit Bryst.
Idag skal ingen dunkel Sky
Faae Lov at trække op; men flye
Skal hver en mørk, tungsindig Taage,
Og Glædens Blik alene vaage,
Og Sangens hele Fuglechor,
Som endnu i mit Hjerte boer,
I broget Stimmel Dig omringe,
Mens deres Sølverklokker klinge,
For Dig mit Hjertes Tak at bringe.
Er Dagens Aasyn mildt og godt,
O, blev den da et Billed blot
For alle dem, som skal oprinde
Og til en Blomsterkost sig binde,
En Krands af Sundhed, Ro og Fred,
Der, pleiet af din Kjærlighed,
Velsignet følger hvert et Fjed,
Som Himlen under Dig at vandre
Til Trøst og Glæde for os Andre!