Christian Wilster (1797–1840)

        Ham gjensvared Odysseus, den sindrige Konning, og sagde:

Ypperste Mand i Folket, Alkinoos, høie Behersker!

Det er i Sandhed en Fryd at høre paa Sang af en saadan

Skjald, som Demodokos her, en Stemme han har som en Guddom.

Ei nogen Færd kan jeg nævne, som meer henrykker mit Hjerte,

End naar almindelig Fryd ved en Fest over Folket er udbredt,

Og man i festlige Rader i Salene sidder ved Gilde

Lyttende froe til Skjalden, mens Bordene stande besatte

Yppig med Brød og Suul, og en Skjenk, som øser af Kummen,

Bærer den liflige Viin omkring, og Bægrene fylder;

Sligt mig tykkes forsand den sødeste Fryd som jeg kjender.

        Dog, dit Hjerte dig drev til at spørge mig ud om de tunge

Sorger jeg leed, at jeg meer endnu maae græmmes og klage.

Dog, hvorom skal jeg først, hvorom skal sidst jeg fortælle?

Heel mangfoldige Sorger lod Himmelens Guder mig udstaae.

Nu vil jeg først Eder nævne mit Navn, at I kunne mig kjende,

Og at jeg selv i Tiden, hvis Ulykkesdagen jeg undflyer,

Kan Eders Gjæsteven være, om end jeg boer i det Fjerne.

Jeg er Odysseus, Laertes’s Søn, ved listige Paafund

Vidt blandt Mennesker kjendt, mit Rye har bredt sig til Himlen.

Ithaka hedder mit Hjem, den bakkede Øe, hvor det høie,

Neriton kneiser saa stolt med sin skovomraslede Iss;

Trindt omgiven den er af en Kreds tætliggende Holme,

Same, Dulichions Øe, og det skovbeklædte Zakynthos,

Lavt i Bølgerne ligger den selv længst oppe mod Norden,

Noget derfra de andre mod Morgenens Lys og mod Solen;

Vel er af Klipper den fuld, men dygtige Sønner den fostrer,

Og noget sødere Syn kan aldrig jeg see end mit Hjemland.

Vel Kalypso tilbage mig holdt, den fagre Gudinde,

Hist i de hvælvede Grotter, og ønsked at faae mig til Husbond,

Ogsaa paa lignende Viis i Aia den listige Kirke

Holdt i Paladset mig fast, og ønsked at faae mig til Husbond,

Ei dog mægtede Nogen af dem at bevæge mit Hjerte.

Der er dog Intet saa sødt som Fædreneland og Forældre

Selv for en Mand, som beboer i det Fjerne den yppigste Vaaning,

Men i det fremmede Land er skilt fra elskede Frender.

Dog velan! fortælle jeg vil om den møisomme Hjemfart,

Zeus Kronion mig gav, da jeg drog fra Troia tilbage.

        Lige fra Troia med Vinden jeg kom til Kikonernes Søstad

Ismaros; denne vi plyndred, Indvaanerne hug vi for Fode

Ned, og til Bytte vi tog baade Gods og Qvinder i Mængde,

Skifted saa Byttet, at Ingen sin skjellige Part skulde savne.

Strax formaned jeg dog mine Mænd, med hastige Fødder

Bort at flye, men de lystred mig ei, de forblindede Daarer.

Viin i styrtende Mængde de drak, og slagted ved Stranden

Hjorder af Geder og Faar og dorskfremvraltende Hornqvæg.

Snart de rømte Kikoner fik andre Kikoner fra Omegn

Kaldte til Hjelp, som var fleer i Tal og bedre til Krigsfærd;

Længer de boede fra Søen, og flinkt de kæmped paa Vogne,

Men naar det gjordes behov, tilfods deres Fiender de mødte.

Frem i talrige Skarer som Løv og Blomster om Vaaren

Tidlig en Morgen de brød, da styrtede Qval fra Kronion

Over os ned, vi Arme, og svart blev i Vaande vi stedte,

Frem de stod, og kæmped en Kamp ved de hurtige Skibe,

Huggende løs paa hverandre med malmbevæbnede Landser.

Mens det var Morgen endnu, og den hellige Dag var i Tilvæxt,

Holdt vi Stand, og værged os kjekt, skjøndt Faa imod Mange,

Dog da Solen saa lakkede hen ad Oxernes Fritid,

Tvang Kikonernes Magt Achaiernes Folk til at vige.

Sex beenpandsrede Mænd fra hvert af de hurtige Skibe

Faldt i Striden, vi andre ved Flugt os redded fra Døden.

        Videre seiled vi nu med dybtbedrøvede Hjerter,

For vore Venner vi misted, dog froe at Døden vi undslap.

Ei af Stedet dog gik mine aareforsynede Skibe,

Førend Enhver havde raabt tre Gange ved Navn paa de stakkels

Brødre, som faldt paa Marken, i Kamp af Kikonerne dræbte.

Strax Skysamleren Zeus gav Skibene Vind, som fra Norden

Kuled med rædsom Orkan, baade Jorden og Havet saa vide

Hylled i Skyer han ind, og Nat fremstyrted fra Himlen.

Skibene skjød en strygende Fart, men krængede saare,

Medens den rasende Storm med Magt sled Seilene sønder;

Snart fik disse vi firede ned af Frygt for at synke;

Derpaa med Aarerne rask vi os frem arbeided mod Fastland.

To samfældige Dage og to samfældige Nætter

Rasted vi der, af Kummer og Slid i Hjertet forpiinte,

Men da den haarfagre Dagning det tredie Grye havde frembragt,

Reiste vi Mast paa en frisk, og da Seilene hvide var heiste,

Sad vi paa Toft, og lod Vind og Styrmænd raade for Kaasen.

Nu havde vist i Behold jeg naaet mit Hjem, dersom ikke

Strømmen og Blæsten fra Nord, da rundt om Maleia vi styred,

Havde forslaaet vor Kaas og jaget os langt fra Kythere.

        Videre seiled vi nu med dybtbedrøvede Hjerter,

Og til Kyklopernes Land vi kom, et ubændigt og lovløst

Folk, som fortrøster sig heelt paa de salige Guder alene.

Aldrig en Ympe de sætte, ei røre de Haand til at pløie,

Vildt groer Alt paa Marken omkring uden Pløining og Udsæd,

Hvede saavelsom Byg, og yppige Ranker, som bære

Fyldige Druer i Mængde, og Zeus ved Regn dem befrugter.

Intet de kjende til Love, ei Raad de holde paa Thinge,

Men i de hvælvede Huler omkring paa Bjergenes Rygning

Have de Bolig og Hjem, og hver Mand raader som Dommer

Selv over Qvinder og Børn, og bryder sig ei om de Andre.

        Udenfor Bugten der ligger en Holm, kun liden af Omfang,

Just ikke nær ved Kyklopernes Land, dog fjern ikke heller,

Stærkt bevoxet med Skov; Vildgeder i frygtelig Mængde

Leve paa Øen, thi Menneskers Fjed bortskræmmer dem aldrig,

Ei den af Jægere vorder besøgt, som ellers i Skove

Døie saa megen Besvær og klattre paa Bjergenes Toppe;

Ikke den bruges til Græsning for Qvæg, ei heller til Plovland;

Uden at fures af Plov og besaaes fra Dage til Dage

Ligger den øde for Folk, og ernærer kun brægende Geder,

Thi hos Kykloperne kjender man ei rødbovede Skibe;

Ei Skibsbyggere finder man der, som kunde dem tømre

Toftede Snekker, der vigtige Hverv udrette dem kunde,

Farende rundt fra Stad til Stad, saaledes som hyppig

Mænd over Bølgerne drage tilskibs, at gjæste hverandre;

Hvilke da vist opdyrkede snart og bebyggede Holmen,

Thi den er langtfra gold, snart Frugter den bar efter Aarstid.

Langs med Strand ved det graalige Hav udbrede sig Enge,

Fugtige, klædte med Græs, hvor Ranken sig frisk vilde holde.

Hist er Jordsmonnet skjørt, og høit vilde Sæden sig bølge,

Moden til Meining om Høst, thi feed er Bunden derunder.

Havnen er der saa tryg, at ei man trænger til Varptoug,

Ei udkaster man Dræg, ei Stavn man fortøier med Liner,

Skibet man driver mod Land, og tøver en Stund til det atter

Sømanden lyster at lette, naar Vind begynder at lufte.

Men i den inderste Bugt, der risler den klareste Kilde,

Springende frem af en Grotte, og trindt omvoxet med Popler;

Der vi seiled mod Land, og en Gud paa Veien os førte

Gjennem en Nat saa sort, at vi ei kunde skimte det mindste;

Tykt om Skibene ruged den taagede Luft, og paa Himlen

Kom ei Maanen tilsyne, thi tæt var i Skyer den hyllet.

Derfor ei Nogen af hele vort Folk fik Øie paa Øen,

Heller ei Bølgerne saae vi, som svulmende rulled mod Kysten,

Førend mod Land allerede vi løb med de toftede Skibe;

Men da vi stod under Land, lod strax vi Seilene stryge,

Selv udstege vi da paa den havbeskyllede Strandbred;

Der vi tog os et Blund, og vented paa Morgenens Komme.

        Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,

Vandred vi rundt paa Øen og undred os svart ved at see den.

Derpaa de hellige Nympher, Aigidebeherskerens Døttre,

Geder fra Klipperne jog, mine Mænd til et qvægende Maaltid.

Flux vore krummede Buer med samt langskaftede Haandspyd

Hented fra Flaaden vi op, og i tre Afdelinger skilte

Skjød vi, og snart en ønskelig Jagt en Gud os forundte.

Skibenes Tal, som mig fulgte, var tolv, og ved Delingen faldt der

Ni Vildgeder til hvert, selv ti jeg tog mig af Byttet.

Saaledes Dagen igjennem til seent, da Solen sig bjerged,

Sad vi og nød fortræffeligt Kjød og Viin, som var liflig,

End var Folket paa Flaaden ei lens for Vinen den røde,

End var der levnet en Slump, thi mangfoldige Dunke vi fyldte,

Dengang Kikonernes hellige Stad vi forstyrred og plyndred.

Men fra Kyklopernes Land vi Røg kunde see, og fornemme

Lyd af Mennesker, Geder og Faar, saa nær var de ved os.

Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,

Ginge vi Alle til Roe paa den havbeskyllede Strandbred;

Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,

Kaldte jeg sammen mit Folk, og talede saa til dem Alle:

        Bliver nu her, I øvrige Mænd, I troe Kamerater!

Selv er jeg nu tilsinds at gaae med mit Skib og Besætning

Over til Landet at speide, hvad Menneskeslags der beboer det,

Om det er raae udædiske Mænd uden Ret eller Love,

Eller et gjæstfrit Folk, hvis Sind for Guderne frygter.

        Talende saa gik selv jeg ombord, og befoel mine Svende

Selv at skibe sig ind og Linerne løsne fra Bagstavn.

Flux ombord de nu gik, paa Tofterne toge de Sæde

Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige Vover.

Men da til Landet vi kom, og ei ret langt var det borte,

Blev en rummelig Hule vi vaer, som ude paa Stranden

Kneised, beskygget af Laurbærtræer; der drev man om Aftnen

Hjorder af Geder og Faar under Tag, og en Fold var omkring den

Bygget, som høit var hegnet med fastnedrammede Kampsteen,

Rankopvoxede Graner og Eger med kneisende Kroner.

Bolig den var for en græsselig Mand; afsondret fra Alle

Eenlig han vogted sit Qvæg, kom aldrig i Menneskers Samqvem,

Men i sit eensomme Liv han pønsede stedse paa Voldsdaad.

Ræddelig stor var Risen af Væxt, han ligned i Sandhed

Ei brødædende Mænd, men heller en kneisende Bjergrygs

Skovbevoxede Aas, som hæver sig over de andre.

        Flux befoel jeg den øvrige Deel af mit trofaste Følge,

Nede ved Snekken at tøve, og passe mig vel paa mit Fartøi.

Selv udkaared jeg tolv af de knøveste Mænd, og med disse

Gik jeg, men med mig jeg tog en Gedeskindsdunk, som var fyldt med

Viin baade liflig og rød, den Maron, en Søn af Euanthes,

Præst for Phoibos Apollon, som Ismaros mægtig beskjermer,

Gav mig, fordi jeg skaante ham selv, hans Børn og hans Hustrue,

Rørt af Blue for en Mand, som beboede Phoibos Apollons

Tætbevoxede Lund; han skjenked mig glimrende Gaver:

Syv Talenter af Guld han mig gav, heel smukt forarbeidet,

Samt en Pokal af det pureste Sølv, og desuden han gav mig

Viin, som fylde han lod paa tolv tvehankede Krukker,

Viin, ublandet og sød, en Drik for salige Guder.

Ingen i Huset den kjendte, hans Svende saalidt som hans Terner,

Uden han selv, hans Viv og Fadebuursqvinden alene.

Men naar de drak den rødlige Viin, der var liflig som Honning,

Skjenked et Bæger han fuldt, og spædte saa Vinen med tyve

Maal af Vand; af Bæger da steg guddommelig Vellugt;

Da var det sandelig ei nogen Fryd at styre sin Attraae.

Denne jeg kom paa en rummelig Dunk, og Mad jeg desuden

Tog i en Sæk, thi det bares mig for i mit mandige Hjerte,

At til en Mand vi gik, som besad umaadelig Styrke,

Vild og udædisk, som ei til Ret eller Billighed kjendte.

        Snart til Hulen vi kom, men ei vi traf ham derinde,

Ude paa Vangen han drev sine Hjorder af triveligt Smaaqvæg.

Ind i Hulen vi treen, og grandt betragted vi Alting:

Kurve der stod svingfyldte med Ost; i Baasene vrimled

Lam og Kid, hvert Slags for sig selv indstænget i Lukke,

Hist af det tidligste Kuld, af det mellemste her, og de spæde

Atter i særligt Lukaf; hvert Kar flød over af Valde;

Hist stod Bøtter og Spande, hvori han pleied at malke.

Strax mine Mænd indstændig mig bad om Lov til at drage

Først med Ostene bort, derefter i muligste Skynding

Drive hans Geder og Lam af Stald til det hurtige Fartøi

Ned, og seile dermed igjen over Havet det salte.

Dog jeg føied dem ei, langt bedre det dog havde været!

Først jeg vilde ham see, ja vel faae mig som Gjæst en Foræring,

Men for mit Folk et lysteligt Syn han ei skulde vorde.

        Ild antændte vi først og offrede. Selv af hans Oste

Tog vi nu for os og spiste, saa sad vi og vented derinde,

Indtil han kom med sit Qvæg; selv bar paa sin Ryg han en mægtig

Dragt af knastørt Ved, for ved Lys at holde sin Nadver.

Uden for Hulen han slængte det ned, saa det buldred og braged,

Og i vor Skræk til den inderste Vraae af Hulen vi flygted.

Ind i den gabende Hule han drev af de mæskede Flokke

Geder og Faar til Malkning, men Hannerne lod han derude

Staae, baade Væder og Buk i den høitomhegnede Fægaard.

Derpaa han løfted en Steen heel stor og tung for at spærre

Hulen dermed; ja for tyve og to fiirhjulede stærke

Vogne det holdt vist haardt den Steen fra Pladsen at vælte;

Slig umaadelig Steen han stilled som Dør for sin Hule,

Satte sig saa til at malke snart Faar snart brægende Geder,

Alt med Orden og Skik, og lagde de Smaae til at patte.

Derpaa han løbede Hælvten til Ost af Melken den hvide,

Knuged den af, og pakked den ned i flettede Kurve;

Hælvten i Bøtter han stillede hen, at have den rede,

Baade naar Tørst han fornam, og naar han fortæred sin Nadver.

Men da han saa med Iver og Iil havde røgtet sin Gjerning,

Tændte han Ild, fik Øie paa os, og spurgte saalunde:

        Fremmede! hvem er I, og hvorfra er I komne paa Søvei?

Drog I paa Handelen ud, eller gik I paa vildsomme Farter

Ret som en Vikingeskare, som flakkende vidt over Bølgen

Sætter i Vove sit Liv, for at plyndre hos Folket i Udland?

        Saa han talte, da knustes paastand vore Hjerter af Rædsel

Over hans buldrende Røst og ham selv den frygtelig Rise;

Dog endda til Orde jeg tog, og gav ham til Gjensvar:

        Vi er Achaiske Mænd, paa Fart vi gav os fra Troia,

Men paa det svælgende Dyb af skiftende Vinde vi tumles,

Higende hjem til vort Land, men vor Kaas og vor Vei blev en anden.

Visselig tyktes det Zeus for godt, os sligt at beskikke.

Ud i Leding vi drog med Atreus’s Søn Agamemnon,

Han som for Tiden er meest i Rye under Himmelen vide,

Da han forstyrred saa mægtig en Stad og betvang et saa talrigt

Folk; af en Hændelse som vi herhid, og dit Knæe vi os nærme

Udmygt med Bøn, om give du vil os en Gjæsteforæring,

Eller en Gave forresten, en Skjel, som times en Fremmed.

Guderne frygt, du Gjæve! med ydmyge Bønner vi komme,

Zeus er en hevnende Gud for ydmygbedende Gjæster,

Han hver from bønfaldende Mand ledsager paa Vandring.

        Saa jeg talte, men flux han svared mig ubarmhjertig:

Fremmede! Daare du est, eller langveisfra er du kommen,

Siden du byde mig kan, at blues og frygte for Guder.

Ei om den Aigisbevæbnede Zeus vi Kykloper os bryde,

Eller om salige Guder, vor Kraft staaer høit over deres.

Viid, af Frygt for Zeus’s Fortørnelse skaaner jeg aldrig

Dig saalidt som dit Folk, med mindre det saa mig behager.

Dog, siig frem, hvor løb du til Land med dit tømrede Fartøi?

Fjernt ved Strand, eller nær herved? Besked vil jeg vide.

        Lumskelig talte han saa, men for snue til at lade mig narre,

Gav jeg ham listige Ord til Svar, og talte saalunde:

        Skibet i Qvag Poseidon mig slog, hiin Ryster af Jorden,

Ind mod de Klipper han drev det, som langs Eders Kyster sig strække,

Selv han det slynged mod Næsset, og Storm fra Søen forslog det,

Dog blev jeg frelst fra gruelig Død tilligemed Disse.

        Saa jeg talte; slet Intet den Ubarmhjertige svared;

Op han sprang, og voldelig Haand paa mit Mandskab han lagde,

Tvende han greb, og mod Jorden som Hundehvalpe han smed dem

Ned, saa Hjernen i Strøm flød ud og besudlede Gulvet.

Led for Led han i Stykker dem skar, og laved sig Maaltid,

Aad dem saa gridsk som en Løve fra Bjerg, og Intet han levned

Hverken af Kjød eller Indvold, selv ei af de marvfulde Knogler.

Alle med grædende Taarer til Zeus vore Hænder vi løfted

Ved dette hæslige Syn, og fortvivlede var vi tilmode.

Men da Kyklopen sin mægtige Vom havde fyldt ved at æde

Menneskekjød og drikke dertil den reneste Sødmelk,

Lagde han ned sig i Hulen, og sov henstrakt mellem Fæet.

Først udtænkte jeg nu det Raad i mit mandige Hjerte,

Frem at træde, mit hvæssede Sværd fra Lænden at drage,

Og i hans Bryst det bore, hvor Leveren sidder i Livet,

Stødende til med min Haand, men en anden Betænkning mig afholdt.

Ogsaa os selv en ynkelig Død jo saa vilde times,

Thi det var plat umuligt for os med Hænder at vælte

Bort den mægtige Steen, som var sat for den gabende Indgang.

Saa med Suk vi ventede her paa den hellige Morgen.

        Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,

Tændte paany han Ild og malked de prægtige Hjorder,

Alt med Orden og Skik, og lagde de Smaae til at patte.

Men da han saa med Iver og Iil havde røgtet sin Gjerning,

Greb han igjen to Mænd af mit Folk, og laved sig Davre,

Og efter Davren af Hulen han drev sine mæskede Hjorder.

Bort han tog den vældige Steen og for Døren den stilled

Ligesaa nemt igjen, som et Laag paa et Kogger man sætter.

Derpaa med skingrende Fløiten han drev sit mæskede Smaaqvæg

Op mod Bjerget; tilbage jeg blev og grunded paa Rænker,

Om jeg mig Hevn skulde faae, og Athene mig Hæder forunde.

Denne Beslutning tilsidst dog tyktes mig være den bedste.

        Henne ved Stalden der laae en Stav, heel mægtig at see til,

Grøn og af Olietræe, som Kyklopen sig skar, den at bære,

Naar den blev tør; for os, da vi saae den, tyktes den hartad

Stor som den kneisende Mast i et tjæret og rummeligt Fragtskib,

Som over Bølgerne farer med toti Aarer om Ræling,

Saadan af Førelse var den at see, og saadan af Længde.

Hen jeg gik, og en Favn omtrent jeg kapped af Staven,

Rakte den til mine Mænd, og befoel dem Stumpen at skave;

Rask de gjorde den glat, og jeg selv i den yderste Ende

Spidsed den til, og Spidsen jeg sved i de blussende Flammer.

Stangen jeg lagde nu hen og forsigtig i Møget den skjulte,

Hvoraf i Hulen omkring der laae mangfoldige Bunker;

Derpaa jeg bød mine Mænd, strax Lod med hinanden at kaste,

Hvo der med mig skulde vove, at løfte den mægtige Træstang,

Og ham i Øiet den bore, naar sødt i Søvn han var falden.

Lodden nu faldt paa de Mænd, som selv jeg mig helst havde kaaret,

Fire de var, og desuden var selv jeg valgt til den Femte.

        Hjem med sin Flok skjønuldede Faar han kom da det skumred;

Ind i Hulen han strax tilhobe dem drev, og derude

Blev ei et eneste Faar i den høitomhegnede Fægaard,

Enten han ahnede Svig, eller og en Gud ham det indgav.

Derpaa han løfted den vældige Steen, og spærred sin Hule,

Satte sig saa til at malke snart Faar, snart brægende Geder,

Alt med Orden og Skik, og lagde de Smaae til at patte,

Men da han saa med Iver og Iil havde røgtet sin Gjerning,

Greb han igjen to Mænd af mit Folk, og laved sig Nadver.

Hen til Kyklopen jeg traadte nu flux, og talte saalunde,

Medens et Kruus af den rødlige Viin med Haand jeg ham rakte:

        Der, Kyklop! drik Viin til det Menneskekjød, du har tæret,

Da skal du see, hvad Drik der gjemtes ombord paa vort Fartøi.

Gjerne jeg offrer til dig min Viin, ifald du barmhjertig

Skikker mig hjem til mit Land, men utaalelig raste du hidtil.

Grumme! hvordan skal vel noget Menneskes Barn udi Fremtid

Vove sig hid til dit Land, da du ei har skikkelig handlet?

        Saaledes talede jeg; han tog og drak, og den søde

Drik ham smagte fortrinlig, og flux meer Viin han forlangte:

        Skjenk som Ven paa en frisk, og siig mig strax hvad du hedder,

At jeg kan glæde din Hu ved at give dig Gjæsteforæring.

Ogsaa hos os Kykloper frembringer den yppige Jordbund

Ranker med fyldige Druer, og Zeus ved Regn dem befrugter,

Dog, din Viin er en Slump af Ambrosia vist eller Nektar.

        Saa han taled, og blussende Viin paany jeg ham skjenked;

Tregange gav jeg ham Viin, og tregange drak han den Taabe,

Men da saa Vinen begyndte at løbe ham om i hans Hoved,

Talte jeg til ham igjen med Ord saa søde som Honning:

        Nys du spurgte, Kyklop! om det Navn, hvormed jeg benævnes,

Sige det vil jeg, men giv mig den Gjæsteforæring du loved;

Viid da, mit Navn er Ingen, og Ingen mig kaldte bestandig

Baade min Fader og Moder og samtlige Venner tillige.

        Saa jeg talte, men flux han svared mig ubarmhjertig:

Ingen fortærer jeg sidst, saa fuldt som alle hans Venner,

Dog de Øvrige først, see! det er min Gjæsteforæring.

        Talt, og slingrende tumled han baglæns omkuld, og paa Gulvet

Laae han og krummed den laskede Hals, da greb ham den stærke

Altovermandende Søvn, og ud af Struben ham styrted

Viin med Stumper af Menneskekjød, mens han gylped af Fuldskab.

Flux jeg Stangen nu greb, og stak den i gloende Emmer,

Til den blev heed, imedens jeg talede Mod i mit Mandskab,

At ikke Nogen af Skræk, naar til Stykket det kom, skulde svigte.

Men da vor Oliestang var nær ved at tændes i Lue,

Skjøndt den var saftig og grøn, og skinnede klarlig men rædsomt,

Trak jeg af Ilden den ud; omkring mig i Kreds mine Svende

Treen, og et frygteligt Mod os en Gud indblæste tilhobe.

Fat om Oliestangen de greb, som var spidset i Enden,

Og i hans Øie de jog den, mens jeg, som i Veiret mig rakte,

Vred den omkring; som naar med sin Drill en Tømmermand borer

Planken til Skib, mens nede hans Folk, som i Enderne holde,

Dreie den rundt med en Rem, og rask gjennem Træet den løber;

Saaledes holdt vi her den glødende Stang i hans Øie,

Dreiende rundt, og Blod omstrømmed den hedede Træspids;

Dampen ham sved hvert Haar af Bryn og rundtom hans Øie,

Mens baade Stenen blev brændt, og Rødderne surred af Heden.

Ganske som naar en Smed en glødende Biil eller Øxe

Dypper i svalende Vand, som lydelig hviner og bobler,

For den at hærde, thi Jernet derved erholder sin Styrke;

Saaledes hvisled hans Øie om Spidsen af Oliestangen.

Rædsomt af Smerte han skreg, saa det gjaldede hen gjennem Klippen;

Alle tilbage vi foer af Forfærdelse. Strax af sit Øie

Rev Kyklopen nu Stangen, som tykt med Blod var besudlet,

Slængte paastand med Haanden den bort, forstyrret af Pine,

Og med et frygteligt Vraal paa Kykloperne kaldte, som boede

Trindt i Huler omkring paa de stormomsusede Næsser.

Flux paa hans Raab de stimlede did baade herfra og histfra,

Flokkedes udenfor Hulen, og spurgte ham, hvad der ham feiled:

        Siig, Polyphemos! hvad Ondt er hændet dig, siden du raaber

Midt i den hellige Nat, og forstyrrer vor Søvn ved din Skrigen?

Vil nogen dødelig Mand med Magt frarane dig Fæmon?

Eller vil Nogen dig myrde maaskee ved List eller Voldsfærd?

        Inde fra Hulen dem svared den stærke Kyklop Polyphemos:

Ingen, o Venner! mig myrder ved List, men ikke ved Voldsfærd.

        Flux med bevingede Ord de gav Polyphemos til Gjensvar:

Siden da Ingen dig volder Fortræd, og du sidder alene,

Saa er der ei noget Raad mod en Sot, som Zeus dig har tilsendt.

Beed derfor til din Fader, den mægtige Hersker Poseidon.

        Saa de taled og gik, men listelig loe jeg i Hiertet,

At jeg dem narred saa snildt ved mit Navn og mit prægtige Paafund.

Derpaa Kyklopen, som sukkede dybt, og af Pine sig vaanded,

Famled med Hænderne for sig, og løftede Stenen fra Døren.

Midt han i Dørdd sig satte, og ud sine Arme han bredte,

Hver at fange, som bort blandt Faarene vilde sig snige,

Sagtens han bildte sig ind, at jeg skulde være saa tosset.

Selv jeg grundede paa, hvad der nu vilde være det Bedste,

Om jeg fra Døden maaskee mine Mænd og mig selv kunde frelse,

Og i mit Sind opspandt jeg mangfoldige Rænker og Anslag,

Da det jo gjaldt vort Liv, thi stærkt sig nærmed en Ufærd.

Denne Beslutning tilsidst dog tyktes mig være den bedste.

        Væddere gik der i Faarenes Flok, tykuldede, fede,

Store desuden og skjønne, med Uld som mørke Fioler.

Disse jeg sagtelig bandt til hinanden med flettede Vidier,

Hvorpaa den arge Kyklop, naar han sov, sig strakte, den Vildmand,

Tre og tre, den mellemste bar mig En af mit Følge,

Medens de To, som ved Siderne gik, beskjermede Manden.

Saaledes tre af Vædderne bar hver Mand, men af Flokken

Valgte jeg ud til mig selv den allerfortrinligste Vædder.

Fat i Ryggen jeg greb, heelt ind jeg under den laadne

Bug mig strakte, og holdende fast med Haand i den tykke

Krøllede Pels krumbøiet jeg hang, taalmodig i Hjertet.

Saa med Suk vi ventede her paa den hellige Morgen.

        Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,

Styrted de mandlige Dyr sig ud af Hulen til Græsning,

Mens umalkede Hunnerne stod med Yverne spændte,

Brægende høit i Baas, men Eieren, martret af Piinsler,

Ikkun paa Ryggen befølte med famlende Haand sine Væddre,

Som havde reist sig op, og ei han mærked, den Tosse,

At under Dyrenes pelsede Bryst mine Mænd vare bundne.

Sidst i Flokken en Vædder som stalkende hen imod Døren,

Svært betynget af Uld og af mig, som var Mester for Listen;

Denne befølte den stærke Kyklop Polyphemos og udbrød:

        Elskede Vædder! hvi ganger idag du sidst fra min Hule?

Aldrig du pleier i Faarenes Flok bagefter at lente,

Først udvandrer du ellers paa blomstrende Marker at græsse,

Rask med vældige Skridt, og først til de rislende Bække;

Og naar det lakker ad Aften, du først hjemiler til Stalden.

Nu derimod er du sidst; forvist med Smerte din Herres

Øie du savner, som Ingen, den nedrige Mand og hans lumpne

Svende har blindet, da først han med Viin mig havde bedøvet.

Dog endnu, kan jeg troe, har han ei Fordærvelsen undflyet.

Kunde du tænke som jeg, og var du med Mæle begavet,

At du mig kunde fortælle, hvor nu for min Harm han har gjemt sig,

Knuse jeg skulde hans Hoved paastand, saa Hjernen i Hulen

Rundt skulde sprøite paa Gulv, og vist jeg forskaffed mit Hjerte

Lindring i al den Qval, den elendige Ingen har voldt mig.

        Talende saa lod Væddrene ud af Hulen han drage.

Men da fra Hulen og Folden et Stykke vi bort vare komne,

Løste jeg selv mig fra Vædderen først, og saa mine Svende.

Flux den talrige Drift høibenede Faar vi nu gjenned

Bort ad krogede Veie, til ned vi kom til vort Fartøi,

Og vore troe Kamerater sig frydede høit ved at see os

Slupne fra truende Død, men lydt de bejamred de Dræbte;

Dog jeg taalte det ei, og med blinkende Øine jeg bød dem

Standse med Graad, og kaste paastand det uldrige Smaaqvæg

Ned i vort Skib, og seile dermed over Havet det salte.

Flux ombord de nu gik, paa Tofterne toge de Sæde

Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige Bølger.

Da vi var komne saa langt, som en lydelig Stemme kan række,

Raabte med bidende Ord jeg høit til Kyklopen og sagde:

        Hør, Kyklop! den Mand var dog ei nogen Kryster, hvis Svende

Du med ubændige Kræfter har ædt i din hvælvede Hule.

Over dig selv, du Skurk! din nedrige Daad maatte komme,

Siden du selv i dit Huus uden Blue opaad dine Gjæster,

Derfor har Hevn dig ramt fra Zeus og de øvrige Guder.

        Saa jeg taled, og bister i Hu blev Kyklopen for Alvor.

Toppen han rev af et kneisende Fjeld, og efter os kasted,

Ned den faldt tæt ud for vor Skibs blaamalede Forstavn,

Vandene pladsked og steg for den bratnedstyrtende Fjeldklods,

Snekken blev jaget mod Land, da Bølgerne strømmed fra Dybet,

Skiftende brat deres Løb, og tvang den ind under Kysten.

Selv med min Haand en Stage jeg greb, den længste som fandtes,

Stødte fra Land, og befoel med Hovedets Nik mine Svende,

Rask deres Aarer at roe, for at bjerges af denne vor Qvide.

Flux de sprang til Aarerne hen, og brugte dem ærlig.

        Men da vi dobbelt saa langt fra Strand over Bølgen var komne,

Raabte jeg hen til Kyklopen paany, skjøndt Svendene trindtfra

Stimled omkring mig, med venlige Ord at hindre min Idræt:

        Hvi vil du dog, Forvovne! end meer ham tirre, den Vildmand?

Som jo fornys ved sit Kast i Bølgerne jaged vort Fartøi

Ind igjen under Land, hvor vi alt os troede forlorne.

Blot han et Ord eller Knye havde hørt af Nogen iblandt os,

Havde han vist med den takkede Steen knust baade vort Fartøi

Og vore Hoveder med, thi Klem det har, naar han kaster.

        Saa de talte, men ei mit mandige Hjerte de bøied,

Og til Kyklopen paany med fnysende Harme jeg raabte:

        Hvis nogen dødelig Mand, Kyklop! i kommende Dage

Spørger dig ad, hvordan du saa ynkelig misted dit Øie,

Giv da til Svar, at Odysseus, Laertes’s Søn dig har blindet,

Han den Stadomstyrter, som boer paa Ithakas Øland.

        Saa jeg taled, og hylende høit han gav mig til Gjensvar:

Vee mig! saa slog det ind, hvad engang forlængst blev forkyndt mig!

Fordum der leved iblandt os en Seer, behjertet og kraftfuld,

Telemos, Eurymos’ Søn; han var sær forfaren i Sandsagn,

Og i vort Land blev han gammel og graae som Kyklopernes Spaamand.

Han mig bebuded, at Alt vilde skee, hvad nu mig er hændet,

At ved Odysses’s Haand jeg mit Syn vilde vorde berøvet;

Dog bestandig jeg vented, at hid en Mand skulde komme,

Stor af Bygning og smuk, og med vældige Kræfter begavet,

Nu derimod har en Stakkel, en svag og uselig Mandsling

Blindet mit Øie, da først han med Viin mig havde bedøvet.

Vel, Odysses! kom hid! lad mig Gjæsteforæring dig give!

Lad mig hos stærken Poseidon forskaffe dig Leide paa Hjemfart!

Jeg er en Søn af ham, og han sig kalder min Fader,

Selv helbreder han mig, om han vil, og ei nogen Anden,

Hverken udødelig Gud eller dødelig Jordebeboer.

        Saaledes talte Kyklopen, men jeg gjensvared og sagde:

Gid jeg mægtede blot, dig ligesaa vist at berøve

Livet og Aanden, og ned til Hades’s Bolig at skikke,

Som ikke selv Poseidon igjen helbreder dit Øie!

        Saaledes talede jeg, da bad han til Drotten Poseidon,

Hænderne rakte han op mod den stjernede Himmel og udbrød:

        Hør min Bøn, o Poseidon, sortlokkede Favner af Jorden!

Hvis jeg saasandt er din Søn, og du dig kalder min Fader,

Lad ei Odysseus, Laertes’s Søn, gjenfinde sin Hjemstavn,

Han den Stadomstyrter, som boer paa Ithakas Øland!

Dog, hvis det er ham beskikket, at see sine Venner, og atter

Hjem at komme til Fædreneland og den prægtige Bolig,

Seent og suurt, berøvet sit Folk, og ombord paa et fremmed

Skib han komme da hjem, og Sorg i Huset han finde!

        Saa han bad, og Havets sortlokkede Herre ham hørte.

Atter nu løfted Kyklopen en Steen, betydelig større,

Svang den, og strengte sin Kraft umaadelig an da han kasted.

Agter i Havet den faldt for vort Skibs blaamalede Bagstavn,

Og paa et hængende Haar havde Spidsen af Roret den truffet;

Vandene pladsked og steg for den bratnedstyrtende Fjeldklods,

Frem drev Søen vort Skib og skylled det over til Kysten.

        Men da til Holmen vi kom, hvor de toftforsynede Skibe

Samtlige laae endnu, og hvor Svendene nede ved Flaaden

Jamrende sad i en Kreds, og ventede langlig vor Gjenkomst,

Haled vi strax vort Skib iland paa den sandede Søkyst;

Selv udstege vi saa paa den havbeskyllede Strandbred.

Qvæget, vi tog fra Kyklopen, blev bragt iland, og paa Stedet

Skifted vi Byttet, at Ingen sin skjellige Part skulde savne.

Men mine beenbepandsrede Mænd tog Vædderen forlods

Ud, da Qvæget blev deelt, og forærte mig. Denne paa Stranden

Selv jeg til Zeus Kronion, Skysamleren, Alles Behersker,

Offred, og risted dens Bove, men ei han ænsed mit Offer,

Visselig grunded han paa, hvordan jeg skulde forlise

Baade de toftede Snekker og dygtige Svende tilhobe.

Saaledes Dagen igjennem til seent, da Solen sig bjerged,

Sad vi og nød fortræffeligt Kjød og Viin, som var liflig;

Men da nu Solen sig bjerged, og Mulm udbredte sig vide,

Ginge vi Alle til Roe paa de havbeskyllede Strandbred;

Men da sig reiste ved Grye den rosenfingrede Dagning,

Nøled jeg ikke, men muntrede strax mine Mænd og befoel dem,

Selv at skibe sig ind og Linerne løsne fra Bagstavn.

Flux ombord de nu gik, paa Tofterne toge de Sæde

Alle paa Rad, og med Aarer de slog de graalige Bølger.

Videre seiled vi nu med dybtbedrøvede Hjerter,

For vore Venner vi misted, dog froe at Døden vi undslap.