3. Til Marchesa M.
da hun ved et Gjæstebud tre Gange i Rad fik en Tallerken, paa hvilken to sig næbbende Turtelduer være malede
da hun ved et Gjæstebud tre Gange i Rad fik en Tallerken, paa hvilken to sig næbbende Turtelduer være malede
I udvalgt Kreds, hvor gjæstfri Comus byder
Og alle Zoner deres Høst frembær,
Hvor braadløst Spøg, ømtnynnende Begjær
I gallisk Støj, hesperisk Velklang lyder;
Der du saa magisk sejrende dig pryder
Med Venus’ Belte og Olympens Skjær,
At drukken, tryllet, hyldende enhver
I kjelne Hymner ved din Fod henflyder.
Selv Cyprias forførte Duer dig
For deres vante Herskerinde tage
Og for dit Aasyn kjælent næbbe sig.
Ja, hvis Adonis kom ungdommelig
Fra meer end tusindaarig Død tilbage,
Saa sødt som de, du vilde ham bedrage.