Jeg er nedsiunket i det Jammerrige,
Hvor Savn og Længsel store Taarer græde,
Thi over Porten staaer: I, som indtræde,
For Evighed Farvel til Haabet sige.
Hvor feigt de trygle eller nedrigt skrige!
Jeg trodsig staaer for Martergudens Sæde,
I Taal og Haan endnu jeg føler Glæde,
Hvis Sligt maaskee tør kaldes Glædens Lige.
Uhyre, ja! uhyre vil jeg lide
Og til den sidste Plage gridsk fremtrænge!
Min Qval ved Qvalen vil jeg overvinde!
Fortvivlelse skal ej mig sønderslide,
Men du, o Vanvid! skal i Hvirvelvinde
Til Chaos’ Afgrund mig tilbageslænge.