Jeg vilde gjærne dø den Tid af Aaret,
naar Vaaren ud de lune Strømme gyder,
naar Svalerne til Reden Fyld har baaret,
naar Engen sig med friske Blomster pryder.
Jeg vilde gjærne dø, imens Violen
i Slummer sagte synker hen med Solen,
at Sjælen kunde til sin Hjemstavn komme
en Foraarsaftenstund, naar Dag er omme.
Men, naar i Luften Vintrens Storme gjalde,
naar sorte Skyer over Himlen rulle,
naar alle Blade ned fra Grenen falde,
saa bliver jeg saa angst for Dødens Kulde.