For de Fattige
(Vinteren 1886.)
(Vinteren 1886.)
Vi har sprængt St. Gothard, sprængt Mont-Cenis!
Vi Mennesker er saa mægtige, vi!
Jætter, Giganter hyle og græde.
— Kosmosguder ta’r Thronens Sæde.
De store, de formløse Blokke aves;
i Skærver og Grus deres Hovmod begraves.
Ja Menneskeaanden leve — Hurra!
... Ja, men der er saa meget usprængt endda:
Fattigdoms Fjæld, Elendigheds Bjærg!
... Kan du sprænge Klippen, du Menneskedværg?
Sult og Uvidenhed! Frysende Stakler!
— Frels dem, min Ven, saa gjør du Mirakler!
Ja vist, godt Folk: „Wie Ochsen am Berge”
staar I. Men hvor er det borende Værge?
Stem Ryg mod Ryg og gjør, hvad I kan!
Skulder mod Skulder, Kvinde og Mand!
Giv Brød, giv Klæder, giv Lys, giv Varme,
bred ud mod Fattigmand favnende Arme!
Giv Øl, giv Kaffe, giv Mælk, giv Sul
— alt, hvad I orker! Gjør Hverdag til Jul!
Giv Penge, giv Dyner — giv Eders Hjærte!
De fattige Folk skal I pænt beværte.
Det første Stød med Boret maaské
sprænger en Breche ... Vi faar at se!
Langsomt og støt! — Maaske mange Slægter
tilsidst dog den Stenklumps Sprængning mægter.