Soy un fenómeno.
1.
Modellen.
Det er skrækkelig kjedsomt at sidde Model og tie.
Maleren.
Saa tal! Fortæl, fortæl!
2.
Modellen.
Fænomen man maa mig kalde
for en tredve Aar tilbage
voldte jeg i Byen alle
Pigehjærters Elskovsklage.
Pige-Lig i Snese svømme
blege rundt i Flodens Strømme;
hver Gang jeg paa Floden ror,
sér jeg deres Blikke ømme,
hvor de op imod mig glor.
Tyre-Lig! — ja dem, Señor,
har jeg op i Dynger bunket,
da jeg paa Arena flunked
som den første Matador.
Jeg har røget tredve tusend
Cigaretter fra Sevilla,
drukket uden Spor af Rusen
tusend Litrer Manzanilla.
3.
Maleren.
Det er jo Løgn, hvert eneste Ord!
Modellen.
Valga me Dios! Det er’et Señor!