Vær hilset Enhver, som til Løsen har: „Frem!”
som vil aabne for Friluft sit Hus og sit Hjem!
Ja, vær hilset Enhver, baade Gammel og Ung,
som har Mod til en Dont, der er trælsom og tung:
den at stemme med Skuldren, til lidt efter lidt
det maa ramle, det gamle, det seje Stakit.
Og vær hilset Enhver, der har Syn for den Nød,
naar vor Frihed er truet af snigende Død,
som kan blæse i Lur mod de Sovendes Lejr,
som kan præke for Tvivlende Troen, paa Sejr,
som med kampøvet Klinge kan rask hugge ind
i Fordrejningers Garn, i Fortolkningers Spind!
Og vær hilset Enhver, som med Liv og med Lyst
har Humør til den lystige Del af vor Dyst
mod den Dumhed, der Aanden vil ave med Baand,
— ak de tror, de kan dræbe en levende Aand!
mod den opblæste Vigtigheds Lavsmester-Tvang,
mod den vandsvuldne Storhed, som kror sig af Rang!
Og vær hilset Enhver, som er rustet til Strid
mod en Gjengangerflok fra en hensmulret Tid!
Og vær hilset Enhver, som med Klarhed forstaar,
hvad der løfter vort Folk, hvad der passer dets Kaar,
som kan føre. det ud i den solklare Dag
til en straalende Sejr for dets hellige Sag!