„Søde Clara! her er Hatten,
her har jeg to varme Shawler!”
— Herregud, det er jo Tante,
som i hæs Kalkundur galer.
Vi ej svare, men vi vandre
Arm i Arm i Havens Gange.
Tante efter os, — de korte
Ben maa tage Skridt saa lange.
Vé, — der møde vi en mager
Fætter med en fed Cousine,
hvor de hvidske, hvor de smidske,
hvor de skotte, hvor de grine!
„Gud, hvorfor skal disse to dog
altid ene sammen spanke,
det er komplet umuligt
at begribe deres Tanke.”
Men, hvem Fanden siger ogsaa,
at I skal vor Tanke fatte, —
kan I saa ej blive fra os
I fordømte Abekatte!