Hør min Søn, min kjære Peter!
jeg vil gode Raad dig give;
følg dem endelig, ifald du
ej ulykkelig skal blive.
Hør, forlov dig ikke, førend
du dig lige strax kan gifte,
at ej Fanden altfor tidlig
lader dig Familie stifte.
At den Fristelse er farlig,
trænger næppe til Forklaring.
Kjære Peter! tro din Fader,
som en Mand, der har Erfaring
Havde min Fornuft itide
for den slemme Ting advart mig,
kunde jeg for hele denne
lange Præken have spart dig
af den simple Aarsag, at du
da ej havde existeret,
thi du er min Dumheds Frugt, som
mangengang har mig generet.