Jeg vilde skrive Digte
om Oldtids høje Guder,
om Kæmper og Heroer,
om Riddere og Trolde;
men ingen Rhythme vilde
mig ret i Øret komme,
og ej jeg kunde fatte,
hvi Pennen gik saa trævent.
Da sér jeg, at en lille
bevinget Dreng har sat sig
deroppe paa min Skulder;
han hvisker mig i Øret
og napper lumsk i Pennen,
mens ondskabsfuldt han smiler.
Da skrev jeg Elskovssange, —
sé, de gik rask fra Haanden,
thi Drengen mig dikterte,
og jeg var blot Kopisten.