Mig gribe lyse Tanker og med dem jeg flyver væk,
langt bort fra mit snævre lille Kammer
til Haven med den grønne, den tætte Nøddehæk,
med de bugnende Æbletræers Stammer.
Jeg flyver hen til dig i den smukke Aftenstund
og sér dig mellem Havens Blomster vanke,
imellem røde Roser, væved ind i Plainens Grund,
mellem Lillierne de hvide og slanke.
Den lille Straahat dækker ej det krusede Haar,
som om de runde Skuldre ned sig bugter,
den hvide Kjole Folder om de ranke Lemmer slaaer,
den fine Dug din bløde Hals befugter.
Du vander dine Blomster, som takke dig med Duft,
og bede Luften hen til dig den bære;
som postillon d’amour rider saa den lette Luft,
den maa da blive stolt ved den Ære.
Sé hist paa Bænken sidder din Fa’er med sin Avis;
paa Panden har han opskudt sine Briller;
engang imellem ta’er han sig af Daasen en Priis
og slaaer til Myggesværmen, som ham driller.
I det tætte Lysthus under de store Lindetræer
Maskinen staaer paa Bordet og koger;
den hvæser som den skulde til at tabe sit Væ’r
og puster fra sin Skorsteen fine Taager.
Du hører ej din Tante, som vil kalde dig hen
til Aftensbordet; — hvorpaa mon du tænker?
Sig, er det paa din elskte, men hemmelige Ven,
som du gav til Julegave gyldne Lænker?
Han er dig nær, du Søde, han fløj jo over Land,
Gud Amor ham laante sine Vinger;
han er jo lige ved dig, og rundtomkring dig han
som et Møl omkring Lyset sig svinger.
Han hører jo din Røst, som formælede sin Klang
med det kviddrende Fuglekor paa Kviste
og med Aftenvindens sagte og bævende Sang,
som gjennem Træets Blade sig vil liste.
Han lytter taus med dig til det dunkle Blomstersprog
og grunder paa dets hemmelige Tanke,
med dig han læser Skriften i Naturens Billedbog
ved Aftenens Solglimt det blanke.
Han læner sig jo til dig og slutter dig i Favn,
han trykker jo din Haand, den lille, bløde,
han hvisker dig i Øret med sagte Røst dit Navn
og sér dig ind i dine Øjne søde.
.... Men hvad var det, der skreg? Det til Marv og Ben mig foer —
Var det fra Reden hist i Træet Skaden?
Aa, Herregud! Jeg sidder jo i Vindvet her og gloer,
det var jo bare Vægteren fra Gaden.