Tilveirs paa Taget!
Jeg skuer ned paa den mylrende By,
saa svagt dens Vrimmel op til mig summer,
saa dumt det brummer —
løft høit, o Latter, mig op mod Sky!
Tilveirs i Taarnet!
Hør Klokken klinge dybt under min Fod!
Mod Himlen de rungende Toner hige,
med dem du stige,
af Malmklang løftet, mit syge Mod!
Tilveirs paa Høien,
hvor Vinde hvirvle det Løv i en Dands!
de bort skal blæse det Træge, Tunge;
det Lette, Unge
skal suse ind i min Hu og Sands.
Tilveirs paa Flugten!
Flyv op, min Tanke, paa dristig Fart!
O, bad dig ret i de Æthervover
med Stjerner over,
hvor Alt er stille og stort og klart!
Dal saa til Jorden!
Med opladt Øie besku da dens Id!
see kjærligt paa den, med Ro, med Mildhed,
og nær i Stilhed
dig af hint Billed fra Flugtens Tid!