Il n’y a rien de plus habile
qu’une conduite irréprochable.
Mad. de Maintenon.
See, hvor hun sig svinger,
saa smidig, saa let —
gjennem Salen klinger
Violin og Klarinet.
Brune Øine funkle
som Kronernes Grlands,
Lokkerne, de dunkle,
tvinges med i hendes Dands.
Midiesmal som Vaanden,
saa kjælen, saa varm,
dybt hun drager Aanden,
høit det løfter hendes Barm.
Neppe den sig dølger
bag Silken, den blaa;
Det er, som om Bølger
over Digevolden slaae.
Blodet gjennem Aaren
i sundeste Kraft
strømmer som i Vaaren
de friske Planters Saft.
Derfor er hun frodig;
som Barnet saa glad
ud hun springer modig
i Ungdomsjublens Bad.
Men de unge Fjanter
de smidske saa raat —
Tanter, Grouvernanter
paa Skandale raabe blot.
Dyden gjør ubændig!
— De bjæffe Moral:
Fy, hvor uanstændig
og hvor feiende og gal.
Hunde stedse tude
ved liflig Musik,
løfte deres Snude
med et ethisk Alvorsblik.
Gjø mod lyse Stjerne
er Køteres Lyst —
Folks Moral er gjerne
lidt i Slægt med Røst.