Men vi har Uhre, hvor i langsom Strøm
Sekunderne saa sagtelig forsvinder,
hvor Tiden tyst og meget roligt rinder
og Livets Larm er stilnet hen til Drøm.
. . . Den stormende Ungdoms uvejrsvilde Elv
er nu en Strøm i majestætisk Skriden.
Det dunkle Kaos, alle Længslers Liden
blev Lykkens Løndom, hvilende i sig selv.
O sejrende, o sjældne Sind som ikke
bekymrede, med bange, blege Blikke
bestandig stirre mod en Tid som svandt,
bestandig vender sig og ser tilbage
mod nogle lysende og fjerne Dage,
— men sejrede og hver en Time vandt.