Nu er mellem os det golde
uhyre, ubekendte,
umaadelige Hav . . .
O denne vide, aabne,
og vaade, dunkelt mumlende
uendelige Grav . . .
Adskillelsernes Hav
hvor Milene sig brede . . .
Gud ved om dine hede,
graagrønne Øjne gløde,
om Troperne har gjort dem
mere varme, mere søde . . .
Gud ved, om dette Billed,
du eengang bar af mig
i dine sære Øjne,
usikre og forfløjne,
Gud ved om ogsaa det
en Dag er rejst sin Vej . . .